123

Lær dit kortnummer udenad på 5 min!

Jeg er i gang med at læse bogen Memo Studiehåndbogen – Den nemme vej til bedre eksamen, skrevet af nordmanden Oddbjørn By. I bogen kommer Oddbjørn med en øvelse, der lynhurtigt lærer dig en talrække udenad. Det kan f.x være kortnummer, kontonummer, cvr-nummer eller telefonnummer. Dit kortnummer på 5 min Vi har tallene fra 0-9. [...]

Jeg er i gang med at læse bogen Memo Studiehåndbogen – Den nemme vej til bedre eksamen, skrevet af nordmanden Oddbjørn By.

I bogen kommer Oddbjørn med en øvelse, der lynhurtigt lærer dig en talrække udenad. Det kan f.x være kortnummer, kontonummer, cvr-nummer eller telefonnummer.

Dit kortnummer på 5 min

Vi har tallene fra 0-9. For hvert tal skal du forstille dig én figur. Vælg en figur, der minder om det enkelte tal. Du bestemmer selv, om du vælger figurer til hvert tal, men Oddbjørn kommer også med nogle gode forslag i bogen.

  1. Fodbold
  2. Blyant
  3. En svane
  4. Håndjern
  5. Seglbåd
  6. En krog
  7. Elefantsnabel
  8. Udspringsvippe
  9. Snemand
  10. Ballon

Du skal nu skrive dit kortnummer, eller hvad du ellers har valgt ned på et papir. På et Mastercard er der i alt 16 numre.

Ruteplan

Forestil dig nu, at du står udenfor dit hus og fordøren, skriv 1 til det. Du går nu ind ad døren, hvad kommer du så til? Skriv 2 til det. Det skal være logisk, det som du vælger, da du skal kunne huske den præcise rækkefølge, men du burde kende dit eget hus. :)

Du skal i alt vælge 8 rum/områder i dit hus, da vi vil sætte 2 figurer til hvert rum/område.

Memorering

Næste skridt er at memorere. Oddbjørn mener, at den bedste måde at memorere på er at tænke visuelt. Starter dit kortnummer med 09, kan du tænke, at du står udenfor din fordør (Første skridt i ruteplanen), og en dreng har en fodbold under fødderne og en ballon i hånden. Fodbolden var jo tallet 0 og ballonen 9. Du gør nu videre til næste skridt i din ruteplan, og du forsætter til du er kommet igennem alle rummene/områderne. Det kan være, at du skal øve det igennem nogle gange for at huske det, men giv ikke op.

Så er det din tur

Tag en blyant og papir frem. Øvelsen kan lyde kompliceret, men prøv det. Jeg lover dig, du lærer det lynhurtigt. :)